Hvis Oehlenschläger er sundheden i dansk romantik, tilfalder rollen som den syge Schack Staffeldt. Dette billede af den tidlige danske romantik var blevet foregrebet allerede i flere af de (få) samtidige anmeldelser af Staffeldts digtning - hvor det læsende publikum fx opfordres til at se sig om efter »solid Grund« (SD 3 106) og lade digteren forblive i den tynde luft med sin »Svejen og Svimlen og Hængen« (SD 3 105) - men blev tilspidset af Vilhelm Andersen i 1890'erne og udbygget med blomstersprog i hans litteraturhistorie, hvor man finder den karakteristiske modstilling af »Oehlenschlægers fulde Ranke« og Staffeldts »uforgængelige, golde Gren« (bd. III, s. 109; den »uforgjængelige, golde Green« er et citat fra Staffeldts »Til en ung Digter«, SD 2 89).