Her sættes der navn på retning, mål og middel: det løft i retning af en tilstand, hvor glæden når sit maksimum, er kommet i stand ved hjælp af fantasien, men denne indbildningskraft bærer tilsyneladende sin egen undergang i sig. For nok kan fantasien skabe sig billeder af den højeste glæde, men den kan ikke fastholde dem. Det får ikke digteren til at undsige fantasien som middel til at transportere sig til de anede højder - som en Georg Brandes senere gjorde det. Digteren måler afstanden mellem før og nu, mellem inspirationens fylde og forstødelsens tomhed, men forbliver inden for rammerne af den skitserede poetik.