Anekdoten med den gale gartner udtrykker meget klart den platoniske digters mistillid til den grove virkelighed, men også hans overbevisning om i sin billedverden at have adgang til en mere substantiel verden af platoniske urbilleder. En sådan digter kopierer ikke kopien (som Platon havde fremhævet som en god grund til at udvise digterne fra idealstaten), han må forholde sig ironisk til en sådan naiv realisme: