Kort tid efter blev også Kaalund - ligesom sine digterkollegaer - grebet af de politiske og nationale begivenheder omkring årene 1848-50, og der var derfor ikke megen tid til litterær produktion. Af kunstnerisk værdi er hans noget patetiske digt fra 1848 Til Kong Frederik den Syvende, en selvstændig publikation på 13 sider, og de Tre Tidsdigte ligeledes fra 1848. Det er karakteristisk, at Kaalund i disse tre tidsdigte ikke søger at tage stilling til den nationale diskussion omkring hertugdømmerne, men derimod indtrængende appellerer om at bevare freden. I de første to af de tre digte, "Revolutionstiden" og "Til de Gamle", forsøger han at dømme retfærdigt mellem stridens parter, mellem de konservative og de revolutionære, mellem enevældens tilhængere og repræsentanterne for det nye demokrati.