Denne positur skulle Holger Drachmann senere overtage, men med langt større armsving og bravur og da udtrykt gennem en klar modstilling af den frie digter over for det småborgerlige samfund. I sin benyttelse af motivet er Drachmann således langt mere romantisk end Kaalund - hos denne drejer det sig om en eksistentiel afskærmning mod en hvilken som helst omklamring, mod at blive taget til indtægt for et bestemt parti, ja i sidste ende måske om en til dels ubevidst, politisk afvisning af en verdensorden, der "ganger paa Held" (SD 17).