Sven H. Rossel Uddrag fra H. V. Kaalund

Kaalunds fabler findes ikke kun i de to samlinger fra 1844 og 1845, men spredt rundt omkring i forfatterskabet. Således indeholder Et Foraar en fabel om den snedige puddel, "Den firbenede Proletar", der snyder hundefangeren og dermed bliver til en repræsentant for Kaalunds højt besungne frihed, det motiv, der også danner midtpunktet i "Elefanten" i En Eftervaar. Men her udgør fablens negative udgang for den stridbare, frihedselskende elefant: "Den blev skeleteret og pillet ren / og samlet Knokkel for Knokkel" (SD 308), en tragisk-ironisk kommentar. Endnu mere tvetydig er tekstens beske morale, der måske også kan læses som en antidemokratisk kommentar: