Her er det således endnu engang for Kaalund lykkedes at forsone idé og virkelighed, det program, som han gennem sit hele forfatterskab - men med blandet held - forsøgte at realisere, og som han for sidste gang formulerer i det afsluttende digt "Bekjendelse" fra Efterladte Digte (1885) med linjen: "dog, hvor jeg kan, jeg helst slaar Bro" (SD 416).