Skønt Grundtvig var en stovt tilhænger af den danske faderlige enevælde, fik de indtryk, han efter en træg begyndelse tilegnede sig af det åbne og bevægede britiske samfundsliv, ham til at gøre sig tanker om en dansk folkeoplysning og en reform af statsstyret i Danmark. Han var oprindelig imod den forfatning med rådgivende stænderforsamlinger, Frederik VI efter pres fra Prøjsen blev nødsaget til at lempe sin nedarvede enevælde med (1831-34, realiseret og i kraft 1835-47), fordi han først ville have det brede folk uddannet på en folkehøjskole - et nationalt universitet med undervisning på modersmålet og uden eksaminer og grader - gerne placeret på Holbergs gamle Akademi i Sorø. Om denne "Skole for Livet" skrev han i årene 1836-47 fem små skrifter, der suppleredes af sange og digte.