Flemming Lundgreen-Nielsen Uddrag fra N. F. S. Grundtvig

Som teologisk student i København 1800-03 tog Grundtvig sig tid til at skrive ufuldførte og ufuldbårne rim om historisk stof fra Suhm: om Erik og Roller, om Sigurd og Brynhild og om Knud den Stores drab på Ulf Jarl (Fasc. 489b). Tonen er ironisk eller spottende i Wessels og Baggesens smag, uden respekt over for emnerne. Det samme gælder et par digte om begivenheder omkring slaget på Reden 2.4.1801. Det oplevede Grundtvig som medlem af Kronprindsens Livcorps, der dog aldrig kom i aktion. Den nationale vækkelse, som fx Oehlenschläger har beskrevet ( Erindringer, I, 1850, s. 157-159), havde Grundtvig på dette tidspunkt ingen sans for - først i foredrag fra 1840 skulle han udråbe 2.4. til danskhedens fødselstime, fædrelandets genopstandelse, en verdslig parallel til kirkeårets påske (i 1801 var datoen jo Skærtorsdag). 29.3.1802 bekender Grundtvig i et kladdehefte, at skønt han hverken har evne eller stadighed til historisk digtning, kan han ikke lade være med at rime.