Vigtigst er det, at Grundtvigs studier i islandsk sprog og uoversat islandsk litteratur er udtryk for et romantisk sprogprogram: tilbage til sprogets kilder. Sammenfattende kan man sige, at med det gennemløbne pensum i oldislandsk i ni sommeruger af 1804, omfattende omkring 1500 tryksider, har Grundtvig tilegnet sig det gamle sprog. Han har på egen hånd skabt et fundament for senere filologiske bedrifter i også gammeldansk og angelsaksisk og så småt åbnet for en symbolverden forskellig fra den accepterede antikke dannelses. Og han har lagt sin egen digteriske stil om i en alvorligt-arkaiserende retning - med andre ord, den vækkelse til nordisk mytologi, den asabegejstring, han oplever i det næste femår, er sprogligt velforberedt.