Det blev Grundtvig, der offentliggjorde det første helhedsvue over de nordiske myter, da han i afhandlingen "Om Asalæren", trykt i Ny Minerva for maj 1807 ( US I 204-223 ), på grundlag af fem eddakvad skitserede betydningen og handlingsgangen i Den Ældre Edda: fra verdens skabelse af Ginnungagap over dens tilintetgørelse i Ragnarok til dens genskabelse i Gimle. I stedet for som tidligere oldforskere at stirre sig blind på ruinerne af de hedenske templer i håb om, at de af sig selv ville genopstå, er det Grundtvigs erklærede middel at ane den tabte helhed, hvorefter de bevarede rester kan indpasses, hvor de har hørt hjemme. Metoden er således spekulativ og forudsætter en ind- og medlevende, en aktivt medarbejdende forsker. At Oehlenschläger i sine Nordiske Digte, 1807, ikke har forstået det, kritiserer Grundtvig i en artikel, "Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode", i Ny Minerva i december 1807 (hvis udsendelse dog forsinkedes af krigen til april 1808).