De højspændte videnskabelige ambitioner var dog blot Grundtvigs fundament for et kolossalt digterværk, som kunne fordunkle Oehlenschläger på myternes og sagnhistoriens felt. Det skulle bestå af dramatiserede historiske optrin og sagabearbejdelser og i stof og handling række fra guden Odins og dermed asatroens ankomst til Norden over Vølsunge- eller Nibelungensagnene til Jomsborgs undergang ved vikingehøvdingen Palnatokes død og kristendommens sejr. Med den historiske autoritet i Grundtvigs opvækst, P.F.Suhm, kan omfanget i tid dateres til fra 50 f. Kr. indtil 1002 e. Kr., altså godt 1000 år. Grundtvig indså i en Indbydelse til Gamle Nordens Venner ( US I 374-379 ), ligeledes fra december 1808, at udførelsen måtte tage hele hans liv og afvikles stykkevis i hefter. Realiseret blev af denne storslåede plan den omtalte gendigtning af eddakvadet Skírnismál, "Freis Kærlighed", trykt i Nordens Mytologi, 1808 ( US I 295-317 ), to bind Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord, 1809-11 ( US I 383-744 ), om henholdsvis Palnatoke og Sigurd Fafnersbane, skrevet som dramatiske samtaler i frit varierede jambiske vers uden rim, og et par sagaer i arkaiserende prosa, "Sværdet Tirfing" (uddraget af Hervarar ok Heiðreks Saga), trykt 1810 i Idunna, og "Gunlaugs og Rafns Saga", trykt 1811 i Saga; andre kortere brudstykker af dramatik og sagabearbejdelser er bevaret. Projektet gik endeligt under i den religiøse julekrise 1810-11.