Flemming Lundgreen-Nielsen Uddrag fra N. F. S. Grundtvig

Det varierede udvalg af lyrik, Grundtvig fyldte de to bøger med, afspejler meget godt hans formåen i det femår, hvor han boede på Egeløkke og på Valkendorfs Kollegium - en gæld både til det 18. århundrede (Sorterup, Holberg, Wessel, Baggesen) og det 19. (Oehlenschlägers oldnordiske romantik). Men Grundtvig har tilsyneladende ingen klar fornemmelse af, hvilken vej han som digter skal slå ind på. Omverdenen havde det heller ikke. Ingen af de to digtsamlinger gjorde opsigt, ingen blev anmeldt. Grundtvig stod som en selvhøjtidelig og selvoptaget skribent, trættekær og pedantisk. Han lovede gang på gang store bedrifter og ombestemte sig kort efter, han var til grin. Tilmed var det ind under jul 1810 blevet bekendt i København, at Grundtvig var brudt fysisk og psykisk sammen og af vennen Sibbern var ført til Udby.