Grundtvig fortsatte samme sommer sit selvopgør. 49 digte, med undtagelse af 7 alle trykt tidligere enkeltvis 1808-15, optryktes i kronologisk orden i digtsamlingen Kvædlinger eller Smaakvad, udsendt 1.7.1815. Teksterne var forsynet med nye, delvis afstandtagende kommentarer, der tilsammen ajourførte Grundtvigs forestilling om sin placering i litteraturhistorien. Hvor Saga fra 1811 beskrev Grundtvigs indre liv, udtrykte Kvædlinger hans mere objektive forhold til fænomener og begivenheder i omverdenen. Det 100 strofer lange nyskrevne digt "Thrymskvide eller Hammervisen" ( US III 121-142 ) har eddakvadet af samme navn til forlæg, men Grundtvig udbygger sin version til det dobbelte antal strofer. Begivenheden - tabet og generobringen af Thors hammer Mjølner - forstås som en allegori på Nordens skæbne 1814: Danmark er Freja, Norge er Thor og Sverige er jætten Thrym, der stjæler hammeren, dvs. ødelægger den 400-årige forening af Danmark og Norge. Digteren har på ingen måde forsonet sig med tabet af Norge og henvender sig i første strofe til "Danske, Norske Drenge!". Denne næppe tilladelige politiske tendens kamufleres af et satirisk-litterært Holbergsk udgiver- og kommentatorapparat, der listigt henlægger handlingen til dronning Margrethes dage. Først i slutvisionen om hammerens genkomst, altså Norges genforening med Danmark, anslås profetisk alvor. I 1808 havde Grundtvig benægtet, at hammertabet havde dybere eller nødvendigere betydning i den nordiske mytologi i dens vej frem til verdens ende i Ragnarok. Nu kan han tolke myten løsrevet fra sit asasyn og indsmugle en aktuel mening i den. Fra en videnskabelig kodeskrift er den nordiske mytologi i Grundtvigs forfatterskab ved at blive frigjort til en aktuel sindbilledskrift af ægte national herkomst.