Salmen eksisterer ikke i Grundtvigs forfatterskab, før han i optakten til julekrisen pludselig 2.-12.12.1810 skriver en historisk fortællende barnesang "Deilig er den Himmel blaa" ( US II 80-82 , GSV II 197-200 ). En plan i 1811 om en salmesamling - efter indholdsbeskrivelsen (i tidsskriftet Sandsigeren for 10. april 1811, US II 77-79 ) så at sige et mini-Sang-Værk - bliver ikke til noget, men enkelte mere regulære salmer følger spredt i de kommende år: "Et Barn er født i Bethlehem", 1820 (avistrykt som "Jule-Sang for christne Børn", efter en latinsk salme via den danske 1569-salmebog, GSV I 353-354 ), "Det kimer nu til Jule-Fest", 1817 (efter Luthers "Vom Himmel hoch", GSV III 126-129 ), "Velkommen igjen, Guds Engle smaa", 1824, trykt 1830 (original, GSV I 405-406 ), og "Den signede Dag med Fryd vi see", 1826 (efter svensk/dansk middelalderlig dagvise, GSV III 161-164 ). Endnu i 1820'erne var Grundtvig imidlertid ikke den, af hvem den litterære eller kirkelige offentlighed ventede en stor indsats på salmeområdet. Snarere håbede man på Ingemann (Høimesse-Psalmer, 1825), C.J. Boye (Aandelige Digte og Sange, I-IV, 1833-36, med yderligere to bind 1840-43) og H.A. Timm (Aandelige Sange, 1834, Søn- og Festdags-Psalmer, 1839, Aftensangs-Psalmer, 1843, og Huus-Psalmer, 1845). Og så blev Brorson og Kingo genudgivet i henholdsvis 1823-30 og 1827; sidstnævnte samling er af udgiveren, P.A. Fenger, tilegnet Grundtvig.