Flemming Lundgreen-Nielsen Uddrag fra N. F. S. Grundtvig

Romantikkens fornemste erkendelsesmiddel og udtrykselement, symbolet, drog han ud af en overvejende værkrettet kunstnerisk sammenhæng og tog den i stedet i brug i hverdagens arbejde for sit folk. Det betød på ingen måde, at Grundtvig modvirkede kunstnerisk fuldkommenhed. Den var blot ikke hans mål. Ordkunst skulle ikke berolige eller kildre eller rejse beundring for søde sanselige klange, den skulle lades med aktivitet og kraft til at skabe, hvad den nævnte.