Derimod fik Grundtvig vist nok en trofast og støt voksende læserskare rundt i landet, som fulgte med i hans udgivelser og købte, læste og fremlånte hans skrifter, poetiske såvel som prosaiske, ja undertiden sled dem op. Han kunne således uden problemer alene i 1814 udsende ni selvstændige titler. På den anden side lagerførtes hans ungdomsbøger i førsteudgaverne frem til ca. 1860 - især Krønikens Gienmæle, 1813, og Nyaars-Morgen, 1824, solgte dårligt. Fra og med Mands Minde-foredragene på Borchs Kollegium (1838) og Chr. Flors gennemgang på hele 54 sider af Nordens Mythologi, 1832, i Fr. Barfods tidsskrift Brage og Idun, et nordisk Fjærdingårsskrift, 1839, sluttede flere og flere sig til Grundtvigs følge. Den tidligere ungdomsven C. Molbech fremhævede i 1840 i sin Dansk poetisk Anthologie (IV.1, s. 30), første bind af Sang-Værk til Den Danske Kirke, 1837, som en ny kulmination af Grundtvigs poetiske kraft og sprogevne, med tilføjelse af, at poesi mere er "hans aandelige Naturs hele Afpræg", end den repræsenteres af "mange enkelte Digterværker med reent afsluttet Form". P.L. Møller anmeldte 2. forøgede udgave af Krønike-Riim til Børne-Lærdom, 1842, med anerkendelse af, at Grundtvigs " Idee som fælles Livsprincip forbinder og gjennemtrænger en Mangfoldighed af Forestillinger", som derpå er levendegjort i sproget, så der både opstår skønhed og glæde (Nye Intelligensblade, 11.12.1840, jf. P.L. Møller: Kritiske Skizzer, II, 1847, s. 98). Andenudgaven af Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord (1809-11) i 1862 fik en venlig og lødig modtagelse af Clemens Petersen i dagbladet Fædrelandet 8.2 dette år. Ganske vist havde det kommende Moderne Gjennembruds kritiker, Georg Brandes, hverken kendskab til eller interesse for Grundtvigs forfatterskab, men en mere objektiv og ideologisk neutral kritiker i samme periode, H.S. Vodskov, skrev i anledning af de to første bind af Poetiske Skrifter et par kloge karakteristikker af digteren Grundtvig (i Illustreret Tidende for 10.10.1880 og 19.11.1882).