Det blev Grundtvigs tilhængere og elever, der i mere end et halvt århundrede efter hans død i 1872 forkyndte og forvaltede arven - fra prædikestole, på højskoler, i dagblade, tidsskrifter og oplysende litteratur. Særlig populært blev et opslagsværk, Ernst J. Borup og Frederik Schrøder: Haandbog i N.F.S. Grundtvigs Skrifter, I-III, 1929-31. Det indeholder et udvalg af kærnecitater - hovedparten veltrufne, men meget korte - fra hans skrifter om skole (bind I), folkelighed (bind II) og kirke (bind III).