Debutromanen En Idealist vakte positiv opsigt i brandesianske kredse ved sine udæskende angreb på kristendommen og med de mange mytologiske og litterære hentydninger og den kavalkade af citater på tysk, engelsk, græsk og latin, hvormed Gjellerup udstillede sin lærdom. Men også i det konservative Dagbladet fik romanen en forbeholden ros af Martinus Galschiøt (22.12.1878). Blandt forfatterne omkring Det Moderne Gennembrud var Herman Bang (1857-1912) forbeholden og gav udtryk for sin kritik i Realisme og Realister (1879). Georg Brandes derimod roste bogen både over for forfatteren selv og over for Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) og Høffding (Georg og Edv. Brandes. Brevveksling, bd. 1, 1939, s. 348 og bd. 4, 1939, s. 71), og fra Holger Drachmann (1846-1908) modtog Gjellerup et langt og anerkendende brev (optrykt i jubilæumsudgaven af En Idealist, 1903, s. XXXV-XXXX). Besynderligt nok, men måske også betegnende, opfatter Drachmann den platte og vulgære dr. Holm som romanens sejrende helt: "naar De i Deres Slutning lader Realisten, Medicineren, skyde Idealisten ned, saa har De jo dermed sagt Deres A og Ø i hele Mændenes Alfabet" (smst., s. XXXVIII). Denne mistolkning tog Gjellerup selv afstand fra i en senere kommentar til brevet: