Derpå et par bemærkninger om den fælles genre: (vers-)satiren. Her må den bibliografiske iagttagelse forudskikkes, at intet titelblad til Falsters originale digte bærer denne (eller nogen anden) genrebetegnelse, kun Juvenal-oversættelsen præsenterer sig som "SATYRA"; derimod omtaler Falster i Lærdoms Lystgaards anden part (1731) to af sine tidlige satirer som sådanne (hhv. 12. diskurs s. 82 og 16. diskurs s. 104). Satiren var en af romernes få bidrag til den litterære genrologi; i overensstemmelse med ordets oprindelige betydning ("en skål med blandet indhold", NB: uden forbindelse med ordet "satyr") stilledes der i antikken ingen krav til satirens indhold, der kunne være næsten hvad som helst, kun til dens versemål, der måtte være hexametret. Først senere tider har defineret genren ved dens revsende sædekritik og karakter af skændepræken, et kriterium, som Falsters satirer opfylder med fynd og klem.