Dend U-tidige [dvs. urimelige] Rang-Syge udkom 1722 og oplevede fem genoptryk frem til 1750. Det er Frederik IV's rangforordning af 1717, der udgør den politiske baggrund for satiren, ligesom for Holbergs motivbeslægtede Den honnette Ambition (1731). Satirens jeg, der her er narren, ikke Falsters alter ego, er den fra Holberg kendte borgermand, der brændende ønsker sig rang for at kunne hæve sig over sine standsfæller og nærme sig den egl., gamle fødselsadel; herom dagdrømmer han gennem strofe 1-25, så anfægtes han af 'filosofiske' skrupler - og af realiteterne og tager det standpunkt, at kun fortjent, ikke til-tigget nobilitering har værdi, og han beslutter sig derfor til fortsat at leve sit gode borgerliv uden falsk forgyldning og naboernes misundelse (strofe 26-35). I dette rette perspektiv forekommer de tidligere ambitiøse fantasier ham naragtige, så at jeg-personens erkendelse til slut ender med at falde sammen med tekstens (den implicitte fortællers).