Til Falsters satirer har man almindeligvis også regnet hans oversættelse af Juvenals 14. satire om børneopdragelse, hvorved forbindelsen knyttes til hans først udgivne originale satire på dansk (jf. ovenfor, dette afsnit). Tidspunktet for og omstændighederne omkring oversættelsens tilblivelse og publicering har været omdiskuteret og gav 1981-85 anledning til en momentvis ganske skarp polemik mellem Falster-udgiveren Aage Schiøttz-Christensen (Danske Studier 1981, 1985 samt anførte udgave af Satirer 1982) og barok-eksperten Erik Sønderholm (samme tidsskrift 1984). For den første tegner billedet sig således: Falster sender sin oversættelse - antagelig i form af et uafsluttet manuskript - til vurdering hos sin patron og mæcen Chr. Rantzau (1684-1771), som den 10. januar 1719 bl.a. svarer, at "da er det efter mit tycke en al for tvungen, for ei at sige umuelig Sag, med fuldkommen god held i lige mange Vers at oversætte en Poet, dernest, var det ei vanskeligere end mißligt [dvs. voveligt], skulde jeg holde det for langt lettere at imitére wed application paa wore tider en Poet, end at vertére [dvs. oversætte] ham" (Bruun (udg.): Falsteriana, 1869, s. 129). Nedslående for oversætteren, men opmuntrende for en kommende, original, dansksproget satiriker; hvad Rantzau siger, er jo: Bliv selv en dansk Juvenal! Falsters reaktion herpå skulle - stadig if. Schiøttz-Christensen - have været at henlægge sin ufærdige Juvenal-oversættelse for først at færdiggøre og publicere den 1731, i den udgave, der er overleveret og kendt. Mens Schiøttz-Christensens teori var ny, da den fremsattes, plæderer Sønderholm for den hidtidige forestilling om et ældre, nu tabt tryk fra 1718 eller 1719 og kan især støtte sig til nye fund af håndskrifter (med afskrifter af den oversatte tekst, antagelig (!) efter et da eksisterende tryk). Hvordan det nu end forholder sig hermed, kan det i hvert tilfælde konstateres, at Falster i den bevarede 1731-oversættelse følger den latinske originaltekst, der her var gengivet sammen med fordanskningen, med stor nøjagtighed, så at sige linje for linje - og dét, skønt han gengiver romerens hexametre i sine sædvanlige Bording-strofer. Filologen og digteren Falster synes her lykkeligt forenet. Moralen hos Juvenal kan også kun have vakt genklang hos forfatteren af Disse Tiders Onde Optugtelse: Opdragelsen er forældrenes ansvar, det drejer sig om eksemplets magt! Det var i øvrigt også i Juvenal-oversættelsen, at Falster benyttede lejligheden til (i en note til strofe 5) at vedkende sig paterniteten til denne sin egen motivbeslægtede satire, der jo som hans øvrige danske originalprodukter - men modsat oversættelsesværket af 1731 - var udsendt uden forfatternavn.