Ofte gør filologen Falster selve studeringerne til sine diskursers emner, og her møder vi nok det allersnævreste slægtskab med Holberg. Falster ivrer mod al overfladisk tilegnet, sammenjasket eller udenadlært viden, mod tåbelige, vidtløftige og ligegyldige emnevalg og logisk pindehuggeri, kort sagt hele 'Erasmus Montanus'-præget i det akademiske liv. Han ønsker teologiske dunkelheder og spidsfindigheder, skolastiske reminiscenser og dårlig 'klosterlatin' afskaffet sammen med et fag som metafysik, til fordel for natur- og moralfilosofi. Derimod nærer han i forbindelse med sine filologiske studier større interesse end Holberg for deres antikvariske sider, beskrivelsen af allehånde kulturhistoriske småtræk, en interesse, han stedvis overfører fra det klassiske til det nordiske område.