Mest iøjnefaldende er hans filologiske afhandlinger på latin, hvoraf han frembragte en halv snes i sine yngre dage (før 1720). Blandt dem bemærkes fra 1717 hans skarpe angreb på den tyske lærde Stübel, en af de store skurke i Falsters univers. Stübel havde stået som udgiver af et latinsk leksikon, hvortil Falster havde udsendt et supplement, som Stübel så i leksikonets følgende udgave havde dels rakket ned, dels plyndret. Også de snævert filologiske (tekstkritiske og eksegetiske) arbejder om Aulus Gellius, hvormed Falster afsluttede anden og tredje part af Amoenitates, men som Jørgen Olrik har udeladt i den danske oversættelse Lærdoms Lystgaard, hører herhen. Falster indlemmede siden de to arbejder ("Libellus commentarius de vita et rebus Auli Gellii" og "Admonitiones ad interpretes A. Gellii") i sit ovenfor omtalte værk Noctes Ripenses in Noctes Atticas Auli Gellii, hvortil det aldrig lykkedes ham at finde en forlægger, men som er bevaret i manuskript.