Som mange forfattere i tiden affattede også Falster et ikke ringe antal lejlighedsskrifter (taler og digte, prosa og poesi), dels på officiel, institutionel foranledning, dels henvendt til enkeltpersoner. De første kan fx være fremkaldt af rektorindsættelsen (1723), indvielsen af et nyt skolebibliotek (1720) eller en ny skolebygning (1727) eller vil blot for skolens patron fremstille "Riber Domskoles Lyksalighed" (1729). De sidste omfatter de traditionelle bryllups- og begravelsesdigte, supplikker, taksigelser eller hyldestdigte til kongelige eller andre fornemme velyndere; en særlig interesse knytter sig til sørgedigtet over Frederik IV, der først kunne udkomme efter Falsters død på grund af afslået trykketilladelse. Den professionelt ærbødige stil, som tidens konvention bød subalterne at benytte i henvendelser til de høje patroner og protektorer, fremgår desuden af de smigrende dedikationer, som Falster bringer i alle tre parter af Amoenitates.