I sammenligning med satirerne påkaldte Falsters latinsprogede skrifter sig større samtidig opmærksomhed, idet de næsten alle ved udgivelsen blev anmeldt eller omtalt i danske eller udenlandske lærde tidsskrifter og magasiner. I senere danske litteraturhistorier og opslagsværker har der imidlertid været en klar tendens til at stille denne del af forfatterskabet i skyggen af hans dansksprogede verssatirer. Herfra kan der noteres to undtagelser: I Vilh. Andersens fremstilling af Falsters humanisme i Tider og Typer. Erasmus, bd. II, 1909 (s. 5-29), placeres og behandles Amoenitates som centralværk, og i Jørgen Olriks oversættelse heraf, Lærdoms Lystgaard I-III, DSL 1919-20, har oversætteren forsynet sit arbejde med en grundig indledning, der udførligt redegør for essayistikkens tankeverden.