Lærdoms Lystgaard er jo en oversættelse og unddrager sig dermed en lignende nøjeregnende tekstkritisk kontrol. Det skal dog bemærkes, at Olrik i sin fortløbende kommentar til sin danske tekst anfører en række tilfælde af nødvendige rettelser mod den latinske original, som han har taget hensyn til ved oversættelsen. Desuden at udgiveren i sin kommentar supplerer Falsters tekst fra to kilder, dels dennes egne tilskrifter i sit eget eksemplar, der i en årrække var en af Universitetsbibliotekets klenodier, dels Lars Grams (1701-75) latinske randnoter i et eksemplar, der i en årrække tilhørte Kristiania Universitetsbibliotek; disse marginalier er desuden trykt i Danske Samlinger, 2. rk. IV, s. 145-53. Da denne Lars Gram, en bror til Hans Gram, var Falsters subrektor og omgangsven, identificeres herved en række, især lokale, begivenheder og personer, som Falster af diskretionshensyn slører, fx gennem navneskjul (initialer eller anonymitet). Ad disse veje udfylder Olrik så at sige tekstens lakuner.