Lars Peter Rømhild Uddrag fra Holger Drachmann

I litteraturen viste den overdådigt produktive Drachmann sig på mange måder, først og sidst som lyriker, men også bemærkelsesværdig i andre digteriske og publicistiske genrer. Og han magtede både det folkelige sving og den mest raffinerede stemningskunst, nåede fra efterromantik til nyromantik og ydede sit som en djærv realist. Han var i en noget forkortet, men ikke forkert mening folkets, havets, sommernattens og elskovens digter.