De fortællende digte fylder ligesom sange og viser meget i Drachmanns produktion og var i det hele en stærk tradition i århundredets versdigtning. Ofte er det anekdotiske eller novellistiske numre, men man dyrkede også versroman og længere cykliske versfortællinger, gerne med emne fra eventyr, sagn eller fædrelandsk/nordisk historie. Drachmann skrev selv flere værker af denne art, således Prinsessen og det halve Kongerige. Et gammelt Æventyr i Vers og Rim 1878 (SPS III); det markerer sig som en flugt væk fra tidens realismepoetik: "Dagen bød paa Stokfisk / - og den var blødt i Vand" (indledningsdigtet, SPS III 413 f.); det peger også fremad i Drachmanns forfatterskab ved at indlægge dramascener i en del af værkets Sange. En anden art af versfortælling, der i genre, men ikke i foredrag, ligner populære værker fra den nordiske romantik i første del af århundredet, er Peder Tordenskjold. Nationalt Digt i 17 Sange 1880 (SPS IV); det er trods flotte og morsomme enkeltheder mindre vellykket.