Vi går fra de store genrer til de små og til et mere personligt rum - lyrikken i snævrere forstand. Allerede med titlen på sin anden digtsamling: Dæmpede Melodier i 1875 (SPS I) havde Drachmann signaleret at han også kunne spille med mindre heftigt anslag - det gælder i hvert fald det smukke digt "Improvisation ombord": "Snart er de lyse Nætters Tid forbi" (SPS I 320f.). Og det kom til at gælde en del af hans personlige digtning i senere bøger. Også disse digte, inklusive naturbilleder - af havet ikke mindst - kan være markante eller patetiske, men i en mere dæmpet tone. Således det centrale område af hans poesi der udtrykker erotiske oplevelser og erfaringer. De kan være på én gang hymniske og hviskende, som denne strofe i forårs- og kærlighedsdigtet "Hilsen":