I Drachmanns samtid i 1870erne vandt han respekt hos et delvis andet publikum ved sine længere fortællende værker - "romaner" vil vi ofte kalde dem i dag, men med datidens yndlingsbetegnelse "fortælling" kunne der tillige tænkes på noveller og både ark- og bindtykke tekster. En Overkomplet 1876 (SPS II), der i originalen er på 420 sider, betegnes således på titelbladet som "Fortælling".