Så kom de alvorlige år, og Drachmann gik i gang med en "Kunstner-Roman", som der står på titelbladet, efter forbillede af schweizeren Gottfried Kellers Der grüne Heinrich (1851-55; 2. udg. 1880), som hans kone netop oversatte. Han blev undervejs træt af sin helt, tegnelærer Christensen, hvad der også turde ske for hans læsere; men digteren tog sig så sammen og fik sat en delvis uformodet slutning på romanen Med den brede Pensel. Kunstner-Roman i 1887 (SPS VIII). Bogen er en malers dannelseshistorie med udførlige kunst- og livsdrøftelser og besøg i europæiske hovedstæder, ikke alt prægnant eller tankevækkende, men med nogle morsomme miljøbilleder og i hvert fald ét godt karakterbillede af en ældre kunstner ("Professoren"). Generations- og kærlighedskonflikterne er ikke koncentrerede. En "Edith"-skikkelse når at komme med, men nærmest til afsporing af handlingen.