Men dermed var det også slut. Ikke just med læsningen, der fik en ny smagsdrejning med Paul V. Rubows udvalg af Drachmanns Digte og Sange (1942), som stærkt reducerede læsebogs- og sangbogs-skjalden og gav plads til den personlige og visionære lyriker. Men slut med forplantningen i nyere dansk poesi: De største metriske digtere efter Anden Verdenskrig lagde sig efter Sophus Claussen og udenlandske mønstre, og de talmæssigt dominerende frivers-poeter øste af helt andre, mest udenlandske kilder.