Paul Ries Uddrag fra Anders Bording

Men i 1971 meddelte kunsthistorikeren Povl Eller, at portrættet længe havde hængt på Gavnø Slot uden navn på model og kunstner, at tilskrivningen til van Mander er sekundær og af senere dato, og at billedet er "uden ringeste mindelse om van Manders [...] elegante penselføring" (Eller: Kongelige portrætmalere i Danmark 1630-82, 1971, s. 189), og da litteraturforskeren Erik Sønderholm tillige mente (Sønderholm: Dansk barok 1630-1700, 1974, s. 84), at Bording i 1645 sad i Jylland fjernt fra hofmaleren, der på dette tidspunkt var optaget af at portrættere hele kongehuset, samt at Bordings formentlige kontakt med maleren under alle omstændigheder skriver sig fra 1660'erne (SS II 43), ser det ud til, at også denne myte står for fald. Hvor meget lidt festligere dette ville gøre Bordings liv, og dermed også livet for bordingforskere, fremgår tydeligt, hvis man sammenligner det traditionelle portræt med det kobberstik af en aldrende bedsteborger i gejstlig habit, der en kort overgang anvendtes i dets sted (Albeck: Dansk litteratur historie I, 1964, s. 217; Billeskov Jansen: Dansk litteratur historie I, 1976, s. 362). Og dog er der en mulighed for, at portrættet står til troende, dels fordi Eller i et senere brev til Sønderholm udtalte, at portrættet faktisk godt kunne være van Manders værk, og dels fordi der som antydet i denne fremstilling ikke er noget til hinder for, at Bording faktisk stadig underviste adelsbørn i hovedstaden i 1645, hvor Rists hyrdeviser var på mode, og først derefter rejste til Brusgård, eftersom digtene derfra er dateret 1647. Skulle dette vise sig at være tilfældet åbner der sig en mulighed for, at vi måske har hele to portrætter, der viser os Bordings kontrafej, eller rettere begge sider af den janushovede person, hvis verdslige og religiøst-politiske digtning er litteraturhistoriens egentlige objekt.