Sin afregning med den sejrende samtidslitteratur foretog Bergsøe i Sandhedens Mænd. Et Nutidsdrama (1894) af ambitiøs Aristofanes-komisk art, i virkeligheden et temmelig plat og langtrukket satirisk spex. Litteraturen især passerer revy, til og med personerne "Bistrup og Oringe, unge Taarndigtere af nyeste Skole" (Bistrup og Oringe var navne på galeanstalter, her altså uelskværdigt knyttet til det avantgardistiske tidsskrift Taarnet, redigeret af Johs. Jørgensen), men navnlig med ondt lys på de to noget fordrukne "realistiske Digtere" Donner og Valkyr, der tydeligt for enhver forestiller Sophus Schandorph og Holger Drachmann. Udgivelsen fik karakter af skandale, men var vist mest tænkt som en spøg, om end af de grovere; Bergsøe tabte prestige på den.