Det forhold, at forældrene levede adskilt, fra drengen var fem år, og at han så tidligt blev forældreløs, har måske været medvirkende til en grundlæggende følelse af ensomhed og hjemløshed, der tit meddeles, således i digtet "Eensomheden" (SS II, 151. Skrevet 1837) og i det ellers lystige og fandenivoldske digt "Dyrehaugen" (Digte (1838); SS III, 153.) om et barn, der er blevet væk fra forældrene i Bakkens mylder: