Eftersom hendes breve til ham ikke er bevaret, ved vi ikke, hvad hun har sagt til hans progressive idealisme på kærlighedsfeltet - den var jo en anden end den skikkelige borgerligt-romantiske og snusfornuftige idealisme, hun vel var opdraget i. Men han har i almindelighed opdraget og herset, kærligt-utålmodigt og ikke så lidt tyrannisk, for at hun skulle ligne hans pigeideal mest muligt og ikke gøre ham knuder. Og anstødsstenene er mange: galt er det fx, at hun beklager sig over ét og andet i sin situation i stedet for stolt at hæve sig over fortrædelighederne, at hun ytrer (begrundet) mistanke om, hvordan det er fat med kærestens forhold til Madam Spengler og Cornelia, hvad han øjensynlig har undgået at tale åbent om, at hun på den anden side ikke er aldeles åben over for ham, men har sine urørlighedszoner, at hun ikke tilstrækkelig frit og tilstrækkelig punktligt beretter om sin helbredstilstand og sin krops funktioner, at hun begår stavefejl, at hun ved deres seneste møde var trukket i et par "fæle Strømper", og denne her: "Husker Du, at jeg har gjort Dig opmærksom paa, hvor uskjønt, næsten taabeligt, det saae ud, naar Du og Din Søster i Parkettet bestandigen vendte Hovederne til en og samme Side?" (21.7.1826. Br II, 158)