Esther Kielberg Uddrag fra Emil Aarestrup

I 1832 ledsagede han i sin egenskab af læge den syge komtesse Amalie Raben fra Aalholm på en rejse til Karlsbad. Hun døde på rejsen. Man har ment, at minder fra den og et sværmeri for komtessen ligger til grund for tilblivelsen af digtkredsen "Erotiske Situationer", der indgår i Digte 1838. Værdien af, at dette forhold opklares, kan diskuteres. Hvorom alting er: Caroline modtog under hans fravær lange, kærlige, længselsfulde breve, fulde af fortælleglæde. (Dele af brevene fra rejsen er offentliggjort i Dansk Litteratur-Tidende 1924 af Palle Raunkjær, som havde nogle af dem i sin besiddelse. Disse bevarede breve, i alt 9, vil formentlig i løbet af et par år blive udgivet for DSL i deres helhed af Palle Raunkjærs datter Eva Vikjær)