Som nævnt blev Digte 1838 kun solgt i få eksemplarer, og anmelderne var tavse. Digtene fik dog en vis udbredelse som undergrundslitteratur; if. Johanne Luise Heibergs erindringer var de i 1839 kommet "i Mode". Men Heiberg, den toneangivende litterære dommer, skal lige efter Digtes udgivelse have udtalt, at "En vis Liderlighed er den eneste Gehalt i disse Poesier" (Brev til juristen Fr. Bornemann 11.12.1837. Se Poul Andræ: Geheimekonferentsraad Carl Georg Andræ: En biografisk Fremstilling (...). I-III (1897-1911). III, 86). Inden for Heibergkredsens åndshorisont var det kunstens fornemste opgave og dens berettigelse at transcendere (overskride) det materielle. Aarestrups poesi var alt det, der skulle transcenderes. Så det er ikke kun decorum, Aarestrup forbryder sig imod, det er hele tidens filosofi og åndelige indstilling. I 1842 udgav Heiberg Eet Hundrede Digte af den danske Litteratur. I den figurerede Aarestrup naturligvis ikke.