Har Vilh. Andersen ikke øje for det fragmentariske som symptom på Aarestrups modernitet, kan han til gengæld finde det moderne i en stemning, som digteren deler med flere af sine samtidige, vel specielt Kierkegaard: "Han dyrker Skønheden, fordi han fortvivler om Sandheden og Friheden" (408). Aarestrups digte er if. Vilh. Andersen udtryk for en tidsalder, "da Nationens bedste Aandskraft af Mangel paa politiske og sociale Opgaver tog sig Motion i Kunstens Leg med Livet og vidste, at den gjorde det, og led ved, at den vidste det" (410).