I 1918 udgav Oluf Friis udvalgte digte af Aarestrups med indledning. Denne er med i revideret form i andenudgaven fra 1962. Her berettes livligt og hengivent om Aarestrup og hans livsforløb; derefter går forfatteren tæt på værkerne, ikke i udtømmende analyser, men i indfølende læsninger, der fører til samlende karakteristikker af Aarestrups formsprog, forsøg på at bestemme hans grundholdning og hans hensigt med sin digtning. "Om Aarestrups digtning gælder det, at den kun har ét formål: at skildre det skønne", opsummerer han. Friis lader forstå (I, 185), at han ikke kan tilslutte sig Brix' biografisme. Det skulle fremgå, siger han, af en sammenligning mellem Brix' og hans egen læsning af Aarestrups tre ghaseler ("Venskabstrøst", "Trudsel" og "Paa dette grønne Mos..."; SS II, 130 og 132, III, 96). Brix prøver at opklare, hvilke biografiske kvindelige personer disse digte har henvendt sig til. Det interesserer Friis mindre, hvem der er hvem, for "Det er uvæsentligt, at de tre digte er rettet til forskellige kvinder, det er ikke disse i sig selv, men refleksen i digterens sind, der er det egentlige motiv".