Tværtimod blev han bundet på hænder og fødder i en borgerlig tilværelse. Han kompenserede da, siger Zeruneith, ved med sin digtning at indrette sin egen skønhedsverden, skilt fra hverdagen. Fx skal han efter rejsen i 1832 have hengivet sig til i sine digte at dyrke den døde komtesse, fordi den med længsel imødesete hjemkomst til konen blev en skuffelse. En påstand, det kan være svært at finde sikkert belæg for.