Jørgen Sonne har i de senere år skrevet nogle gnistrende, animerede artikler om Aarestrups sprogkunst (Se bibliografien). I sin egenskab af lyriker bevæger hans sig i niveau med digteren og skriver henrykt om det bedste af hans poesier med præcise, detaljerede redegørelser for, hvordan eksempelvis sætningsføjninger, sproglig økonomi, musikalske mønstre giver digtene deres prægnans. Til anskueliggørelse sammenligner han et sted (I: Dansk Noter 1995, 1) den gode Aarestrup med den mindre gode, nemlig med den mere ferske version af "Der er en Trolddom paa Din Læbe", der, vel af publikumshensyn, kom med i Digte på bekostning af den udgave (fra 1835), vi nu kender. Sonne genkender Aarestrups fryd ved ordene, deres stoflighed, musik, farveglød og associationskraft, som den fremgår af digterens ordopremsninger i optegnelserne. Senest har han skrevet om Aarestrups "Lyriske Exotismer" (I: Kritik 140, 46-49) om, hvordan digteren visualiserer det aldrig sete, så det bliver nærværende, jf. eksemplerne ovenfor i kapitlet "Det eksotiske". Sonne inddrager oversættelser og varianter, der kan være kraftig kost, som varianterne til "Gaadeløsningen" (se SS IV, 6 m. noter. Der citeres her efter Sonne) om en skøn og grusom kvinde, hvem jeget bejler til. Hvis han afvises: