Esther Kielberg Uddrag fra Emil Aarestrup

Den ubetingede opmærksomhed over for det digteriske sprog, uanfægtet af biografiske overvejelser, deler Dan Ringgaard med Sonne i sin efterskrift til DSLs udgave af Aarestrups Digte i udvalg (1998). Ringgaard når meget vidt i sin udforskning af digtenes æstetiske hemmeligheder ved analyser af navnlig de virkninger, rim og rytmer tilfører dem. Dette for at vise, at skønheden i kunsten for Aarestrup er en kvalitet i sig selv (jf. i øvrigt Oluf Friis, Zeruneith). Aarestrups syn på sine digte spænder, siger Ringgaard, "fra tanken om kunsten som utilstrækkelig erstatning, over kunsten som eviggører og spejling af naturen, og hen til kunsten som forbedret natur og noget artificielt andet." ( Ringgaard, 274-75). Den sidste opfattelse svarer efter Ringgaards opfattelse til Aarestrups skrivemåde, når han er bedst.