Afrejsen til København i efteråret 1884 betød et definitivt farvel til barndommens verden. Hvilken omvæltning: Fra den lille jyske landsby, hvor alt var statisk og forudsigeligt, til den store sjællandske metropol, hvor alt var dynamisk og uforudsigeligt! Og Aakjær forstod til fulde at udnytte de talløse muligheder, storbyen gav: Flittigt gik han til foredrag, overværede skuespil, frekventerede museer, udforskede biblioteker osv. Og så tog han for alvor fat på at læse de nye, realistiske forfattere: "al min Læsning blev herefter afgørende bestemt af mit Hang til at følge Realismens Fane og lade dens Bøger og Ideer gennemsyre hele min Opfattelse af Livet og Samfundet" (Drengeaar og Knøsekaar, s. 68). Når det moderne gennembruds bannerfører, Georg Brandes - "en herlig rensende Aand i Verdensformat" - gik på talerstolen, var Aakjær næsten altid at finde blandt tilhørerne, og han bevarede livet igennem en knusende respekt for "vort magelige Lands aldrig hvilende Samvittighed" (Muld og Mænd, s. 122). Brandes lærte ham, at kendetegnet på al levende litteratur er, at den sætter problemer under debat.