Henrik Fibæk Jensen Uddrag fra Jeppe Aakjær

Nu forholdt det sig ikke sådan, at han slet ikke interesserede sig for Bibelen. Da han sad indespærret i Viborg Tugthus i januar 1887 for gudsbespottelige foredrag, brugte han således opholdet på at læse både det gamle og det nye testamente! Måneden efter skrev han til Marie Bregendahl: "I det øjeblik, da jeg bliver udråbt overalt for fritænker - ja, for gudsbespotter, da sidder jeg som hensunken i Vorherres favn med hjertet fyldt af barnetroens milde fryd - åja hvor lykkelig er jeg ikke, mer end menneskelig lykkelig ved denne pagt jeg så varmt har fornyet med helten fra Golgatha" (Brovst: Jeppe og Marie, s. 111). Pagten holdt kun et års tid eller to. Allerede da han var på Askov Højskole i vinteren 1887-88, så han "med ophøjet Overbærenhed paa al blødhattet Grundtvigianisme" (Drengeaar og Knøsekaar, s. 191). Alligevel skrev han til Marie: