Som agitator opererede han med en række faste modsætningspar: Oppe/nede, lys/mørke og varme/kulde. Overklassen lever et mageligt liv oppe i lyset og varmen, underklassen slider sig halvt ihjel nede i mørket og kulden. Med sine kampsange ville Aakjær bringe de underprivilegerede - daglejere, husmænd, arbejdere, tyende, kvinder - til at forstå, at de kun får deres berettigede plads i solen, såfremt de står sammen og er indstillet på at kæmpe for deres sag: "Vild Fattefolk kuns støtt hinaan, / mod hwad der søn vil gnav wos, / saa skuld I se, hwor vi sku kraan / og aalle mie klav wos. / Men Smofolk ved ett, hwad de kan, / fâr de staar te æ Hammel; / de kund jo løwt æ hiele Land, / saatt de dje Rygge sammel" (SV 2 2).