• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søgeresultater

Saa kand en hastig Storm den allerstørste Ceder

SAa lader Himlen nu den glade dag oprinde

Her GABEL, J fortørnes ej

FOrsee dig nu Gradiv/ rym hen til andre Riger

BOrt blege Missgunst du/ som vilt dig selff opæde

DEn gamle Tjd forsuinder hen

SAa kand den ædle Dyd ey maal oc maade settis

O ædle Siæl, Far ævig vel

TJl store Helters Roes oc Loff

EN Trofast ven/ som teer sig huld

ACH Skat, Ach ædle Landsens Skat

LVgendi cineres et nunqvam lumine sicco

Ach Himmel/ Himmel/ ach hvad skal jeg nu paafinde

DV nock-hiemsøgte Cimber-land

HOlt stille med dit salte Vand

JT bedre Paafund ingen veed

Skal nu den same pen/ som eders nafn indførde

VEl sterke been' hâr den/ der medgang vel kand bære

ALt det som hafver Ljf och Aand

Om skønt ey nogen kand paa Jorden her opstige

Om mig et huus en tid lang hen

Kand Jonas græmme sig och vilde gaae til døde

ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage

Kand da Naturen af sit rige skjød ey gifve

MEd Stiil och Pæn/ mand dig vel hen

JEg uforfaren var/ der jeg saa hart blef prøved

LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde

EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende

NAar Jphigenia sig hen

Ach æd[l]e Søster ach hvad det

HEr hviler Jeg saa stif som stok

Den graadig alders skarpe tand

At du Gudfryctig varst och som dit nafn udtyder

DEn som aff Byrd og Blod var Hiemme ædel baaren

Min døde Krop vel Jordis kand

Ja fromme Walter/ Ja/ du varst for Himmel-værdig

J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene

VEl maae den mørke graf/ o fromme HJORT/ fortære

Det er/ ô Danske Mand uqvems

HVad vjse Mænd i fordum Tjd

At den forblummet Juvenal

Saa bold som Rosen er: saa kort en Tjd den Hafver

Om stjl och malning ret skal gunst

HVad lofligt vore Formænd her

OM Ennius med nogen skjel

See Eiler Eilerssøn af Holchis stamme baaren

Ædel af hierte velbaaren af ætt

Jo Reenere korn, io striidere halm

Som Guld er purt, och Løfven sterk

Af Guld och Løfve Jeg har nafn

Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger

Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter

Som guld sin prøfve staaer

Vel har Jeg nafn af Løfve

Jeg næfnes af det fine guld

Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve

Som Gylden malm er puur och reen

Som Guld er puurt och Løfven sterk

Til sengs med hunde hvo som gaar

For intet faar mand intet

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther

Hier richten Fewer, Meer vnd Luft die grabstat zu

Begrafven Opdam blef i Luft och Ild och Haf

Min faders lyst min moders trøst

Med Faders suck och moders skrig

Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære

Som Hund mod anden teer sig vreed

Durus Durandus jacet hic sub marmore duro

Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt

Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum

O Deus omnipotens vituli miserere Johannis

Hic jacet Dominus Magister

Hie ligt Meister Peter im grunen grass

Epit: Ronsardi Poëtæ

F. M. Hardenb

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis

Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve

Eines von einen Kuss gestorbenen

Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis

Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore

Op hjertens lyst och velbehag

Som Jeg af arf ælds tid med mine floders væde

En knude sammen knyt af guld och ædle steene

Min anden Jeg, min ædle Møe

Frisk op lad skaal och glass omgaa

En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit

Hvad holder det dog hart, før nogen sig opsvinger

Vel er det vanskeligt, før sig en Mand opsvinger

Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder

Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære

Om Phoebus af sin milde gunst

Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe

Ved hver af de bogstafvers tal

DÆdala Pallas, Cur manet alta

MOenius cautum vates commendat Ulyssem

LArgiflui qvondam Permessi ad fluminis undas

VTile miscentes dulci, figmenta Poetæ

Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød

Ak! af den falske List og hiertelig Fortred