• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søgeresultater

Ach Amaryllis hast du denn

Ak! Amaryllis har du slet

Ach gaar i Sene Tider gaar

Ak hvad er det, at J mig saa

Ach hvad schall dog Daphnis hyrde

Ach mit Hierte Vill besvime

At en huer sig monne bucke

Blinde Dreng, huis Piil oc bue

Celadon ey mere Klager

Daphnis gik for nogle Dage

Dend schønne Huis tienner och egen Jeg er

Det sidste Mand Fra Doris hørde

Dybe Hiertens Tancher

Ej nogen tid aff Aganippes kilde

Engel-søde Galathe

For din schiønhed[s] høie trone

Fuld af Sorg og Hiertens Qvide

Galathea Streng oc wild

Har da hver een Jordens ende

Hvad kand ulykken nu

Hvor viit skal ô Dorinde Sig

Klare Stierne Sylvia

Kom ô Skiønnist Hyrdemøe

Kom ædle Lius ald verdenss øye

Kunde nogen ting forhindre

Milde Soel hui lader du

Mincia Hyrdinders Ære

Min Smerte er Saa megit stor

Min ædle perle Sylvia

Min ædle Phyllis om du er

Maa ieg ey med Lette Vinger

Maatte jeg af Hippocren

Naar Bierge, Dall og Skove

Naar Himlen Sielff ey Vill udgyde

O min Siell huor mange Dage

Op hiertens suck oc graad vær rede

O skiønne Galathe

O Wrede Sind ô haarde Steen

Skall det Endelig nu wære

Skiønne Galate, hvort hen?

Skiønne men dog Skarpe Rose

Sylvia, hvor længe

Vil mig ulychen da

Frisk op naar Dieffvelen giør sig vred

Huad schal Rydtzer nu anfange

Jeg kand ikke tie her

See den skidne Bonde-giek

ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel

At den som Himmelen besider

BEklemte Siæl/ hvad vilt du vanke

DEn ædle Glædens Skat

Ej nogen med fuld vigtig' ord

Herre Gud, hvor længe

HVem skal jeg min Angist Klage

Hvi min Lykke sover du?

JEg ikke noksom kand med Ord

Lykken kommer, lykken gaar

Min bange Siel [maa] falde

MJn kummerfulde Siæl i mig

Pius vivam, nunc est hora

Nu vill ieg slett lade fare

Naar Haarden storm sig af de skiulte stæder

Naar mig Nøden haardest plager

O kommer alle frem

Paa Syndsens Torv for langen Tiid

Ret som de klare Søer oc stride floders wand

Ørnen med sin lette winger

Den salig her og hisset er, som sig

Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær

At du forfares, Jsrael

Lof være Gud som har saa vel

Min Sjæl och aand sig fryder

Ja milde naadsens Fader

Du Lade gak til Myren bort

Med Hykelske retfærdighed

I Min indvol och mit hjerte

Vilt du, min Sjæl, som det sig bør

Du verdsens Barn som al din tid

Saaledis vil Jerusalem

Jeg takker Gud at Jeg er ey

O vee hvor ilde mig bekom

Hvad er O Gud din Miskundhed

Hvad vilt du Dødelige

Loed Gud ey mig omringe

ACh kunde søden Rose sig

Mod huer Quintin aff Fryd oc Lyst

Min ædle Brahe, wel kand dig

Wed sliben blifver Jernet klar

Holt dig stille Røde Morgen

Kand Jeg vell uden Klage

Mit paa munden allerbest

Vel dend som mon Fornøyet være

Ah at dog en Trois Gnist

AH hvor jeg længis efter dig JEsu min

GUDS Loffvis tvende Tafler er'

O Fader vor/ i Himlen boer

Ludvig Holberg, et festskrift

Ludvig Holberg (1684-1754)

Kamma Rahbek (1775-1829

Adam Oehlenschläger (1779-1850)